En ny analyse af lånedata fra august 2025 afslører, at valget af ugedag kan have markant indflydelse på lånebeløbet. Forbrugere, der vælger tirsdag som deres lånedag, modtager i gennemsnit langt højere lån end dem, der ansøger om mandagen – og det kan koste dem dyrt i renter og tilbagebetalinger.
Lånedag kan betyde flere tusinde kroner
De nyeste tal viser en bemærkelsesværdig forskel i det gennemsnitlige lånebeløb baseret på, hvilken ugedag ansøgningen sendes. På tirsdage modtager låntagere i gennemsnit 69.130 DKK, hvilket er det højeste beløb i hele ugen. Til sammenligning er mandag den laveste med blot 59.316 DKK. Det er næsten 10.000 DKK forskel, som potentielt kan føre til højere omkostninger, især ved længere løbetider og høj rente.
Denne tendens rejser spørgsmålet: Er tirsdagene præget af mere impulsiv adfærd eller dårligere økonomiske beslutninger?
I denne kontekst bliver det tydeligt, hvorfor det kan betale sig at tænke sig om – og undersøge lånemarkedet via platforme som MyLoan24, der giver et hurtigt overblik over lånemuligheder og sammenlignelige vilkår.
Alder og låneadfærd: 50-59-årige topper listen
Alderssegmentet 50-59 år modtager gennemsnitligt 79.442 DKK pr. lån, hvilket er det højeste af alle aldersgrupper. De 40-49-årige ligger tæt på med 70.980 DKK, mens de yngste (18-29 år) blot modtager 44.400 DKK i gennemsnit.
Denne stigning med alderen kan forklares med højere indkomst, boligrenoveringer og større kapitalbehov. Det kan dog også betyde, at den økonomiske risiko øges med alderen, hvis tilbagebetalingsevnen ikke følger med låneomfanget.
Selvstændige og ledere låner mest
Beskæftigelse spiller en stor rolle. Selvstændige/freelancere topper med gennemsnitlige lån på 105.941 DKK, efterfulgt af ledere (92.776 DKK) og almindelige lønmodtagere (91.459 DKK). I den anden ende af spektret ligger lærlinge (35.872 DKK) og studerende (33.840 DKK).
Disse tal kan signalere både højere kapitalbehov og højere risikotolerance blandt selvstændige. Det understreger behovet for en solid økonomisk vurdering før låneoptagelse, især for grupper med uforudsigelig indkomst.
Boligejere og højtlønnede dominerer lånevolumen
Ejendomsstatus og indkomstniveau er tæt knyttet til lånebeløb. Boligejere låner i gennemsnit 90.645 DKK, mod 58.256 DKK for lejere – en forskel på over 32.000 DKK.
Ligeledes låner personer med månedlig indkomst over 60.000 DKK i gennemsnit 150.148 DKK, næsten tre gange så meget som dem med under 10.000 DKK (42.544 DKK).
Disse data indikerer, at kreditinstitutter vurderer ejerskab og indkomst som indikatorer for kreditværdighed. Men det rejser også spørgsmål om ansvarlig långivning og gældsopbygning blandt højtlønnede.
Formålet med lånet – store beløb til konsolidering og investering
Låneformål afslører forbrugerprioriteter. Samlelån/rentetjek/indfri lån udgør det højeste gennemsnitlige beløb med 126.254 DKK, efterfulgt af investering via eget selskab (96.640 DKK) og køb af MC/campingvogn/båd (94.637 DKK). Lavest ligger ferie/fritid/oplevelser med 36.066 DKK.
Dette viser, at danskerne i stigende grad bruger lån som en strategisk økonomisk beslutning, især til omlægning af gæld og investering – frem for forbrug.
Tallene fra august 2025 afslører klare mønstre i danskernes låneadfærd, hvor ugedag, alder, beskæftigelse og formål spiller en afgørende rolle for lånebeløbenes størrelse. Tirsdag skiller sig markant ud som den dyreste dag at låne på, mens mandag fremstår som det mere økonomisk forsigtige valg. Samtidig viser analysen, at højtlønnede, boligejere og selvstændige typisk optager de største lån, ofte til strategiske formål som gældskonsolidering og investering.
“Når vi ser en forskel på næsten 10.000 kroner bare baseret på ugedag, er det et klart tegn på, at forbrugere bør være mere bevidste om deres låneadfærd. Det handler ikke kun om, hvor meget du låner – men hvornår og hvorfor,” udtaler Andreas Linde, CEO og finansiel ekspert hos MyLoan24 DK.
Ved at analysere dataen på denne måde kan danskerne i højere grad optimere deres lånebeslutninger. En mere kritisk tilgang til tidspunktet for låneansøgningen – kombineret med gennemsigtighed i formål og økonomisk situation – kan være forskellen mellem en god og en dyr beslutning.